Jeg var tæt på

En julimorgen 1944 var vi i Århus – på havnen for at læsse af – det var hvedeklid. Ham som hjalp os skulle ellers have frokost, men han sagde I skal ikke vente, så vi fik læsset af og kørte over til KFK for at aflevere et læs i pakhuset. Da vi på landevejen hjem passerede Frederikshøj Kro sprang en tysk lægter med ammunition i luften og spredte store ødelæggelser over hele Århus. Det pakhus, hvor vi tidligere havde været var bare væk. Hvis vi skulle have ventet en halv time havde jeg ikke været her i dag, fortæller Michael Nielsen. Selve ankeret fra lægteren røg gennem bygningen på Nørregaard Clausens engrosfirma på Sønder Alle. Det var den største katastrofe i Århus under besættelsen med mange dræbte danskere samt et utal tyskere. I selve bisættelsen af de omkomne danskere var der mange tusinder, som deltog.

UNIVERSITETET

En anden episode jeg erindrer tydeligt var, da englænderne bombede Århus Universitet. Det var den 31. oktober 1944 ved middagstid. Jeg var inde med mel til kiksfabrikken Jul. A., som lå på Hertug Trollesgade på Trøjborg i Århus. Det var en stor virksomhed med mange ansatte. Mest kvinder.
Pludselig lød luftalarmen, men vi fortsatte vores arbejde med aflæsningen, da direktøren kom og forlangte at vi skulle gå i beskyttelsesrum, som vi selvfølgelig gjorde. Snart lød der nogle kæmpebrag, og da vi senere fik klarhed over, hvad der var sket, blev der jammer og gråd, da mange af de ansatte boede der, hvor bomberne faldt.
Noget godt skabte bomberne da, idet alle deres kartoteker af den danske modstandsbevægelse gik op i flammer.

HAN FIK LUSSINGER

Jeg arbejdede en overgang hos en fabrikant Schultz i Solbjerg, skønt det tyske navn, var han superdansker. Jeg boede på et lille værelse, og en aften blev jeg vækket af ham. Du skal køre til Låsby, der er en knægt, der har stjålet en tysk revolver i garderoben, så der er stor kaos. Vi kørte og den bestjålne tysker var helt oppe på mærkerne, men Schultz fik ham dæmpet ned, og sagde at knægten fik et par lussinger og revolveren fik han igen. Tyskeren mukkede stadig, men så fik han fortalt, at han havde forladt sin revolver og derfor osse ville blive straffet, hvis han meldte noget om hændelsen. Han fik revolveren, og vi tog den arme knægt med hjem efter at han havde fået nogle lussinger og satte ham af et stykke vej fra hans bopæl, hvis der var nogle der fulgte efter os. Vi klarede problemet til alles tilfredsstillelse.

Tilbage til indholdsfortegnelse