Kørekortet

Jeg syntes lige, at jeg vil fortælle om, hvordan jeg fik mit kørekort. Der var jo ikke så mange formaliteter, som nu. Jeg havde kørt bil siden jeg var 16 år uden kort og det gik udmærket, jeg havde lært lidt af en af vore chauffører Elvin Hansen, som i sin fritid kørte hyrevogn og senere fik sin egen køreskole her i Malling. En dag, mens han tankede benzin, kom politimanden Normand og spurgte om han måtte se hans kørekort. Selvfølgelig sagde Elvin og viste ham det. Er du ikke søn af vognmand Hans Nielsen. Da han benægtede dette, sagde han, så er der vist en der ikke har kørekort. Elvin underrettede fatter, som straks ringede til Normand, og sagde at hans søn skulle have et kørekort. Jeg ringer til Århus med det samme, og om eftermiddagen næste dag kom han hjem til os, og sagde, at Michael skulle op til køreprøve dagen efter klokken 1O i Odder. Hvordan og hvorledes spurgte fatter. Det er jeres og ikke mit problem sagde Mallings politimand.
Fatter ringede til brandinspektøren i Odder og forelagde ham problemet, thi denne havde lidt køreskole ved siden af og havde benzin, som jobbet krævede. Kom bare, jeg sætter pedaler i.
Vi mødte op dagen efter, hvor brandinspektøren snuppede sig en øl og jeg fik en sodavand. Kan du noget teori. Ja lidt, sagde jeg. Hvis du ikke kan svare, holder du bare din kæft husk det.
Vi startede og kørte ned ad hovedgaden, hvor han sagde jeg skulle køre lige ud. Så generer vi alle de mennesker. Nå, ja du drejer bare her og kørte yderligere et par minutter før vi endte, hvor vi startede. Han spurgte kun om et enkelt skilt. Fatter stod og ventede med vores lastbil, og han sagde og så kort til denne her. Jeg har ingen pedaler, pyt med og så kørte vi nok en omgang i byen, og så var de to kort hjemme.

Tilbage til indholdsfortegnelse