Da det danske poli blev taget 19. september 1944 og blev interneret i Tyskland var man bange for, at det hele skulle ende i det rene anarki, hvor vold og tyveri ville herske. Derfor oprettede man i Århus et vagtværn, som skulle overtage politiets pligter. Malling ville ikke stå tilbage og oprettede i 1944 sit eget vagtværn, Hvor det var så vidt jeg husker sadelmager Jensen, som var primusmotor. Man skulle hente tilladelse hos tyskerne og sognerådet for at få tilladelse dertil. Det blev klaret og tilladt. Sognerådet betalte knippel, lommelygter og armbind, hos tyskerne passerseddel, som vi skulle vise, hvis de kom forbi. Flokken, som blev samlet, bestod af de handelsdrivende, som selvfølgelig ville forsvare deres værdier samt mange ekspedienter fra de forskellige butikker. Vi var mange i antal, thi vi skulle gå to timer ad gangen – 2 i den ene ende af byen og 2 i den anden hele døgnet. Så der skulle mange folk til. Det var frivilligt arbejde. Efter endt tjeneste sluttede man på kroen, hvor hændelser, som var sket blev ført til protokols af en protolkolfører. De findes vist stadig. Der skete aldrig noget. Det eneste jeg husker, var en ungersvend, som havde besøgt sin kæreste i Assedrup. Ham løslod vi uden, at han blev ført til protokol.