Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold
—-0000—-
For at høre om hvordan bofællesskabet “Sol & Vind” i Beder fungerer, har vi interviewet Anemarie Andersen, som har været med i projektet siden det endnu befandt sig på idéplan.
Anemarie er 51 år og mor til en datter på 22 og en søn på 25 år. Begge er i dag flyttet hjemmefra, så hun og hendes mand har nu fuld bevægelsesfrihed på de 130 m2, der er fordelt på to etager. Hun er uddannet ergoterapeut og har arbejdet i området de sidste IO år i kraft af sit job som ledende ergoterapeut på Lokalcenter Eskegården i Beder.
Her fik hun blandt andet øje for, at der var flere af de ældre, som var musikere/kunne spille på et instrument. Hun fik så idéen til at samle disse mennesker i en gruppe, og blev dermed initiativtager til det der i dag er kendt som Beder-Spillemændene.
I dag underviser Anemarie på Fysio- og Ergoterapeutskolen i Skejby, i øjeblikket dog kun på halv tid, da hun frem til oktober er leder af et projekt om ældres hverdagsliv. Projektet er iværksat på initiativ fra firmaet Presalit (badefaciliteter), der ønsker at undersøge, hvad ældres behov er, specielt syge/fysisk hæmmede ældre. Aldersgruppen er de 70-80 årige. Hvorfor er de, som de er? Hvordan fungerer de i dagligdagen? Hvor megen kontakt har de til deres familie? Raske ældre kontra syge. Projektet løber fra den l . januar ’97 til den l . oktober ’97.
Baggrunden
Idéen bag “Sol & Vind” blev født og voksede i 1975/76. En lille gruppe idealistiske mennesker ønskede et bo-fællesskab med udgangspunkt i energibevidsthed, så de indrykkede en annonce under “Personlige” i Århus Stiftstidende.
Den gruppe mennesker der herefter mødtes for at gennemdiskutere projektet, blev delt i to. Den ene gruppe ønskede et fællesskab, hvor alle skulle dele alt; det indbefattede, at hele ens løn skulle lægges i en fælles kasse. Den anden gruppe. de “slappe”, som Anemarie kalder dem, ønskede også fællesskab, men med mulighed for privatøkonomi når fællesudgifter såsom mad (til fællesspisning om aftenen), el, vand og varme var betalt. Det blev denne gruppe, der blev tilbage og arbejdede videre med projektet.
Svær proces
Århus Kommune var negativt indstillet overfor det dengang anderledes bofællesskab, og bankerne troede ikke på idéen, så de ville ikke låne penge ud til de ivrige idealister. Efter adskillige diskussioner og argumenteren for det gode og realistiske i idéen, accepterede Bikuben dog til sidst at yde dem lån, mod at de skulle lave en håndfæstning, hvor de skulle stille hele deres samlede formue som sikring.
Opførelsen af de 27 ejerboliger kunne begynde.
Da fundamentet var støbt, byggede de kommende beboere selv husene.
Taget på husene blev udstyret med solfangere og en vindmølle blev opført – helt i overensstemmelse med idéen om energibevidsthed.
Processen fra idé til realitet tog fem år!
Christianitterne rykker ind
Den lokale befolkning i Beder syntes ikke, at det nye bofællesskab var nogen spor god idé, og de var temmelig negativt indstillet overfor de anderledes medborgere med det vilde hår, islandske sweatre og bleer om hovedet. Pludselig blev det lille lokal-samfund vækket af sin blund i traditionen og fik noget at tale om og genere.
Børnene fra “Sol & Vind” blev drillet i skolen og havde i starten en vanskelig tid. Bofællesskabet blev ikke kaldt “Sol & Vind” men “Snot & Svin”! En del af forklaringen lå i, at bofællesskabets medlemmer ikke var opmærksomme på det svineri de andre borgere i byen. syntes det var, at “Christianitterne” – noget i den stil blev de betragtet som – bare lod deres ting; byggematerialer osv. ligge og flyde.
Da der blev ryddet op og som tiden gik accepterede de omkringboende deres nye naboer og chikanerne i skolen tog af Desuden valgte bofællesskabet fra udgangspunktet at støtte det lokale erhvervsliv – det har sikkert også været med til at vende den negative holdning. Men for en tid var “Sol & Vind” de ‘slemme’ i byen.
Bofællesskabet i dag
Der bor omkring 100 ressourcestærke mennesker i de 27 husstande, som “Sol & Vind” består af. 17 af husstandene har været med lige fra starten i 1980, og de fleste kommer fra parcelhuse, der var større end det, de nu bor i.
Bofællesskabet fungerer på baggrund af en stor ansvarlighed. Det forventes, at de der bor der, har samme ansvarsfølelse, som overfor deres arbejde. Og det har de! Derfor er det et velfungerende fællesskab, som fuldt ud lever op til Anemaries forventninger. Hun ønsker at leve og dø hér, hvor hun har boet de sidste 17 år.
Hun mener, at årsagen til det velfungerende netop er, at beboerne er ressourcestærke. De har tidligere haft nogle ressourcesvage personer boende, som blandt andet havde svært ved at overholde aftaler, og det fungerede bare ikke! Når næsten 100 mennesker skal fungere i et fællesskab, er forudsætningen for et godt resultat den førnævnte ansvarlighed. Derfor ender det med, at den/de ressourcesvage nærmest “fryses” ud af fællesskabet. Anderledes forholder det sig, hvis man i en periode er ressourcesvag f.eks.. på grund af graviditet eller lignende, og hvis man vel at mærke gør opmærksom på, at man gerne vil tages hensyn til. I sådanne tilfælde, er der selvfølgelig plads til at være ressourcesvag.
Der bor mindst én akademiker pr. husstand og sundhedsområdet er godt repræsenteret; blandt andet bor der syv læger, syv sygeplejersker og tre tandlæger. De fleste af beboerne er fuldtidsarbejdende og uddannede, og på grund af det relativt store antal akademikere betyder det, at bofællesskabet blandt andet selv kan føre retssager, lave ingeniørberegninger og skrivearbejde. Og selvom der ikke er så mange håndværkere repræsenteret, kan de også selv stå for de elektriske installationer.
Den gennemsnitlige alder ligger idag på omkring 45 år. Det betyder, at der ikke er så mange børn i fællesskabet længere, og det savner de faktisk, samtidig med at de gerne vil, at de børn der er, skal have flere “søskende” at vokse op sammen med. Derfor får de børnefamilier, som står på venteliste til indflytning i “Sol & Vind” positiv særbehandling.
For børnene har bofællesskabet været en god oplevelse; de har i de voksne haft mange identifikationsmodeller og de har betragtet hinanden mere eller mindre som søskende. Den søskendefølelse har, for nogle stykker af de unge der nu har forladt reden, betydet at de har valgt at flytte sammen i en lejlighed i Århus.
Sådan fungerer fællesskabet
De 27 husstande betaler hver især af på lånene til kreditforeningen: det drejer sig i dag om ca. 8000,- kroner pr. måned, derudover betales der 2.200,- kroner til fællesudgifter, som er el, vand og varme samt hvad der skal bruges af midler til diverse reparationer osv.
Udgifterne til fællesspisningen forsøger de at holde på ca. 14 kroner pr. person pr. dag.
Vindmøllen som “Sol & Vind” ejer, er placeret et par kilometer fra bofællesskabet. Den producerer energi til al den el, der bruges i Fælleshuset, hvor der hver dag i ugen er fællesspisning om aftenen.
Almindeligvis er der omkring 50-55 mennesker til fællesspisning hver dag. Hver familie sidder samlet ved bordene, specielt af hensyn til børnene. Måltidet indledes med en fællessang, som indimellem får følgeskab af tonerne fra det sorte piano, der står midt i Fælleshuset.
Madlavningen og oprydningen fungerer ved en turnusordning, hvor hver husstand henholdsvis laver mad og rydder op hver femte uge – én uges madlavning og en uges oprydning.
At der er så mange forskellige mennesker, som laver mad, betyder, at de lever temmelig godt i bofællesskabet, og børnene bliver vænnet til mange slags retter. Desuden kræses der mere for madlavningen, når det kun er hver femte uge, man har ‘tjansen’. Der er blandt andet friskt bagt brød hver dag, som ikke er mere end et kvarter gammelt, når det bliver indtaget.
Når der for eksempel er konfirmationer eller lignende, er de hinandens kogekoner.
Aktiv fritid
Fordi bofællesskabet er så stort, som det er, har de nærmest tradition for selv at arrangere diverse fritidsaktiviteter både for børn og voksne. Anemarie laver forskellige aktiviteter med forskellige mennesker i fællesskabet. Dem hun spiller bridge med, er f.eks. ikke de samme, som dem hun dyrker gymnastik med. Hun ser det som et gode, at de voksne har så mange muligheder for samvær på “tværs” af interesser.
Men lokalsamfundets tilbud bliver også brugt; for drengenes vedkommende specielt til fodbold og nogle af de voksne deltager f.eks. i kurser, yoga og gymnastik. Desuden har de også føling med, hvad der foregår i lokalsamfundet i kraft af, at bofællesskabets beboere er repræsenteret i både skolebestyrelsen, børnehavebestyrelsen og ungdomsklubbens bestyrelse. En af beboerne er instruktør i den lokale dilletantforening, en anden leder skoletandplejen og en tredje er den lokale tandlæge. Derudover er forældrene meget aktive og deltagende i diverse skolearrangementer. Og når kirken arrangerer koncerter, er der altid mange med fra “Sol & Vind”
I foråret ’96 arrangerede de tre bofællesskaber i Beder; “Sol & Vind”, “Vildrosen” og “Midgården” en fælles weekend med workshops, hvor der blandt andet var Internet, gymnastik og Tai Chi. John Engelbrecht og Erik Clausen var inviteret som foredragsholdere.
I vinteren ’96/’97 blev weekend-arrangementet, som blev kaldt “Big Bang”, fulgt op af kurser i blandt andet akvarel, gourmet-madlavning og NLP
Sommerhuse for aleneværen
Mange af bofællesskabets beboere har sommerhus. Og det lidt ‘sjove’ i den sammenhæng, fortæller Anemarie, er, at næsten ingen af dem har kontakt med deres naboer i sommerhusområdet!
Selvom fællesskabet i dagligdagen ikke er mere påtrængende, end at man respekterer hinandens følelse for privatliv, så er ferien: behovet for frihed fra fællesskab.