De yngste drenge har korte bukser på, det ser vi heller ikke på andre foto
Fastelavnsdrenge-også kaldet fastelavnssoldater i Beder, Ajstrup og Malling.
Fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams
Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det østjyske område. Fastelavnssoldater besøger hver gård og hvert hus i skoledistriktet fastelavnssøndag og mandag.
Fastelavn i den kristne katolske tid er en fest, der holdes som optakt til fastetiden, der begynder askeonsdag og varer i 40 dage til påske. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karneval var kun for voksne. Først i nyere tid er fastelavn blevet børnenes fest. I fastetiden må man ikke spise hvedebrød , herfra traditionen med hvedeboller med fyld- oprindelig rosiner og sukker der blev spist tirsdag inden fasten.
Handelsmand Niels Andersen og ejendomshandler Helge Kjeldsen var i 1922 med til at starte traditionen med at sende fastelavnsdrenge på tur rundt i skoledistrikterne for at rasle penge ind til en fest for skolens børn. Proceduren var nøje beskrevet i en” lov”, om hvordan indsamlingen skulle foregå:
Drengene kom fra de ældste klasser, og blev ledet af en konge, som var den ældste af samtlige drenge. Kronprins og fanebærer er de næstældste. Hvis holdet blev over 20, kunne det deles, men det var stadig kongen der bestemte ruterne og havde ledelsen. Fastelavnssøndag og mandag gik drengene rundt uanset vejret. I Beder, Fulden og Fløjstrup sang de denne sang:
Mel: Det er så godt at ha’ ryggen ret”
Til fastelavn skal der penge til
når vi med damer blot danse vil
lad mønter i bøssen springe
så tonerne rigtig kan klinge
Når fastelavnsdrengene gik igen, sang de:
Nu tak for gaven så byder vi
til kaffe, boller og dans og spil
på torsdag ja så er der gilde
vel mødt kom nu ikke for silde
Fulden, Ajstrup og Malling havde deres egne sange- Malling to forskellige. De kan læses på arkivets hjemmeside www.bedermallingarkiv.dk
Drengenes uniform var sorte bukser med hvide galoner (striber), hvide bluser med rødt skærf over højre skulder og blå skråhuer med hvid kvast. Uniformerne var hjemmesyede. Kongen havde en papirskrone, dobbelt skærft og en skuldertaske til pengene. I Ajstrup var der en kokarde (en roset med guldbånd) på skærfet.
Det var kongens ansvar at passe på pengene undervejs, hjemme blev de opbevaret af forældrene. I 1953 samlede drengene i Malling fx kr. 640 ind. Det betalte for festen på Malling kro, derudover fik drengene ekstra forplejning- det var en sodavand og røde pølser- og en kontant sum, dog max. Kr. 5. De havde også lov til at invitere en pige med til festen- hun skulle dog være hjemmehørende i skoledistriktet. Det var en særlig ære at blive valgt som kongens ledsager. Hvis der efter festen stadig var overskud, tilfaldt det skolebestyrelsen som anvendte beløbet til en sommerudflugt.
Festerne blev holdt på Ajstrup Forsamlingshus, restaurant Klondyke samt Beder og Malling Kro.
I Ajstrup beslutter man i 1973 at pigerne må gå med, og navnet ændres til fastelavnssoldater. Det samme sker i de øvrige skoledistrikter. I 1988 i Ajstrup er det Marianne R., der er fanebærer. Til festen går soldaterne indmarch med trommeslager og fanebærer, derefter danses ”snevalsen” som tegn på, at dansegulvet gives frit. Senere slås katten af tønden og det indsamlede beløb bekendtgøres- i 1988 kr. 4328.
I begyndelsen af 1990érne bliver det tiltagende svært at få børnene til at melde sig. Der er ikke længere skolefri fastelavnsmandag og søndag er måske ikke så tillokkende. Turene især udenfor bykernen er ganske lange, og soldaterne skal tilmed synge hele dagen.
Ajstrup Skole nedlægges i 1991, Ajstrup Forsamlingshus forsøger at holde liv i en tradition med karneval og tøndeslagning for hele familien. I Malling går soldaterne så sent som i 1997, der holdes ikke længere fest, men børnene får en servering, når de vender tilbage fra turen. Det indsamlede beløb anvendes som et godt tilskud til lejrskoler.
Fastelavn fejres stadig mest i form af udklædte børn, der slår katten af tønden. Karnevalet er flyttet til foråret. Traditionen med fastelavnssoldaterne, der samler ind til en fest, hvortil alle skolebørn er indbudt, er ophørt.
Mange flere billeder af fasterlavssoldaterne på Arkiv.dk
