Fortalt af arkivleder Kirsten Williams Beder-Malling Egnsarkiv
Fjernvarme er kendt langt tilbage i historien. Romerske legionærer i Britanien udnyttede geotermisk varmt vand cirkuleret gennem render for at opvarme bygninger og bade. Det første danske anlæg kom i drift i 1903 på Frederiksberg, det var offentligt ejet og forsynede udelukkende en række tætliggende offentlige bygninger bla. Frederiksberg Hospital.
I USA brugte man dampteknik, i Europa og specielt Danmark, Sverige og Finland, hvor fossile brændsler skulle importeres, gik man over til varmtvandssystemer. Udbygningen i Danmark er speciel derved, at der udover kommunale forsyningsselskaber er et betydeligt antal private selskaber på andelsbasis, deriblandt Malling Varmeværk.
Fjernvarme i Malling?
4. april 1963 kunne borgerne læse i avisen, at et udvalg bestående af grundejere i Malling i samarbejde med et ingeniørfirma har påtaget sig at undersøge muligheden for etablering af fjernvarme. Det var typisk borgere, der var kendt i byen, der var initiativtagere til nye projekter og ikke kommunalbestyrelsen i Beder-Malling Kommune. Vognmand Elvin Hansen, overbetjent P. Grønnebæk, mølleriarbejder Arne Eriksen, vognmand J,C.Jensen, fabrikant Ansgar Andersen sad i udvalget. Den 27. november 1963 afholdtes den stiftende generalforsamling, og i 1964 kom varmeværket i drift.
Malling Varmeværk AmbA
Et AmbA er et andelsselskab med begrænset personligt ansvar dvs. andelshaveren hæfter ikke personligt for selskabets gæld.
De ejendomme, der tilsluttede sig, forpligtede sig til i mindst 20 år at aftage varme, betale et tilslutningsbeløb og et acontobeløb. Muligheden for udtrædelse er i årenes løb meget mere fleksibelt: Indtrådt før 2010 18 måneders varsel, fra 2010 1 måneds skriftligt varsel.
Acontobeløbet skulle betales til tiden, man måtte på GF i 1968 minde om, at hanen uden videre kunne drejes om ved manglende betaling.
Malling udbygges
I marts 1969 skriver avisen, at værket får leveret en kedel dobbelt så stor som de to kedler, der er i forvejen, da man gør klar til tilslutning af udstykninger fra Stenhøjsgård og Vejlgården. I 1971 er 356 parceller og 4 industrier tilsluttet, i løbet af de næste par år stiger antallet med 65 parceller på Nyløkkevej, og boligforeningen planlægger 110 huse.1989 er forbruger nr. 1000 på vej.
1973-1974 ramte oliekrisen hele landet. Værkets budget for olie var 450.000 kr., prisen blev næsten fordoblet til 750.000, så i 4 måneder måtte man opkræve dobbeltbidrag, det gjorde ondt på forbrugerne, som fik skruet ned for varmeforbruget. Begge dele medførte, at der ikke blev brug for flere ekstraopkrævninger. I 1979 var der endnu en energikrise pga. sammenbrud i Irans olieproduktion og igen 1981 med 20% stigning i varmeafgift. Et vigtigt krav til varmeværker er, at man ikke må spare op. Udgifter og indtægter i løbet af året skal gå op, stigninger i varmeprisen skal varsles med mindst 3 måneder. Det giver nogle udfordringer i forbindelse med energikriser.
En arbejdende bestyrelse
Der var ansat en varmemester og kontorhjælp, ellers var det bestyrelsen, der udførte det nødvendige arbejde også regnskabet, og beslutninger om nødvendig reparation og fornyelse af ledningsnettet. Elvin Hansen, der var en af initiativtagerne, sad i bestyrelsen i mere end 25 år. Der har vist aldrig været kampvalg, men posterne er blevet fyldt ud. Før vidste man nærmest også, hvem der kom til GF. I 1984 blev ingeniør Alex Nielsen valgt ind. Alex læste sit forbrug af hver dag og havde en række spørgsmål til bestyrelsen, så bestyrelsen tænkte nok, det var bedst, han kom ind, og efter 40 år er Alex der stadig. Der er nu professionel hjælp til regnskabet, ligesom bestyrelsen modtager et honorar for deres arbejde.
I 1986 gennemføres en vigtig ændring for forbrugerne idet man går over til en afregning på kaloriemåler, som er en nøjagtig måling af det faktiske varme-og energiforbrug. Før skulle man selv indberette sit forbrug, nu aflæses det automatisk via radiosignaler.
I 1985 besluttes det at tilslutte sig Varmeplan Aarhus, varmen leveres dog fortsat af kedlerne i Malling indtil 1988, hvorefter varmen kommer fra Studstrup Værket. Skulle varmeforsyningen svigte derfra, kan vekselstationerne i Malling aktiveres ligeledes ved spidsbelastning, så der ikke opleves svigt i varmeforsyningen lokalt.
Fremtiden for Malling Varmeværk.
For et par år siden arbejdede bestyrelsen med en plan om et nyt og selvstændigt anlæg nord for Malling, der skulle producere grøn energi, men planen blev afvist af Aarhus Kommune. Malling Varmeværk vil således også fremover modtage varme fra Kredsløb og veksle det til forbrugerne i Malling. Planen er at bevare Malling Varmeværk som et forbrugerejet, lokalt forankret og selvstændigt værk., hvor medarbejderne bl.a. kender ledningsnettet og hurtig kan konstatere dårlig afkøling hos forbrugerne, så fejlen kan rettes.
Kilder: Interview med Alex Nielsen. Lex.dk/H.C. Mortensen og O.W.Diedrich