Friluftsgården i Fløjstrup / Fælles Fritid

Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold

—-0000—-

Friluftsgården i Fløjstrup

Friluftsgården – et anderledes kursussted – ligger i meget naturskønne omgivelser tæt på skoven og vandet. Til gården hører I I tønder land med græs, skov og tre søer.

1 1988 købte Erik Moes, som er lektor ved Jydsk Pædagogseminarium i Århus, det nedlagte husmandssted. Han har bygget det om, så det i dag bruges som kursussted, koloni, lejrskole og weekend-opholdssted.

Erik Moes’ tanke er at kunne byde på et sted, der giver mennesker mulighed for at være sammen omkring alle mulige udendørsaktiviteter. Eksempelvis er der legeplads, klatrestativer, boldbane, beach-volleybane, petanquebane og bålplads. Samtidig er man midt i naturen nær skov og strand, og omgivet af mange forskellige dyr, f.eks. køer, grise, heste, fir og i små vandhuller er der salamandere og løvfrøer.

Mange mennesker fra alle mulige steder i landet benytter sig af Friluftsgården og dens mange og anderledes muligheder.

Fælles Fritid

Fælles Fritid er betegnelsen for den lokale fritidsskole, hørende under aftenskoleloven, for mennesker i Beder/Malling/Ajstrup-området. Udbuddet af undervisningstilbud er stort og alsidigt, og benyttes af mange borgere i området.

Af tilbud kan nævnes: Studiekreds i litteratur, Ny kunst i kirken, Afrikansk dans, Yoga, Akvarel, Botanik-tur, Løvspringstur, Efterfødselsgymnastik, Squaredance.

Undervisningen foregår blandt andet i Beder- og Malling Sognegård, på Eskegården, Egelundsparkens selskabslokaler og Ajstrup Skole.

Lederen af Fælles Fritid hedder Vivi Dybdal og bor i Beder.