Handelsstandsforening på vej frem

Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold

—-0000—-

Til trods for den er ny i gårde, melder Beder Erhvervs- og Handelsstandsforening om god opbakning

Beder Erhvervs- og Handelsstandsforening er en forholdsvis ny forening, kun to år har den på bagen. Formanden, Susanne Andersen fortæller at foreningen mål er at synliggøre virksomhederne i området, – at hjælpe og støtte hinanden, – at arbejde på at få områdets befolkning til at lægge en større del af handlen i byens butikker og dermed styrke forretningslivet og desuden at arbejder man på at skaffe midler til en flag-alle, der kan anvendes til en markering af særlige mærkedage.

Foreningen har for øjeblikket 40 medlemmer og er engageret i f eks. Fest og Kultur-ugen, arbejder sammen med fællesrådet for Beder og Malling ved forskellige arrangementer og arrangere gratis foredrag for områdes beboere i samarbejde med Malling Handels- og Erhvervsforening

Stor forskel på virksomhederne

Der er ca. 80 større og mindre virksomheder i Beder. Der er stor forskel på størrelse og aktiviteter. Flagskibet er uden tvivl Beder Gartnerskole med ca. 100 ansatte, men derudover er der 3B bukser og entreprenør Ole Mikkelsen, der som et af sine specialer renovere fodboldbaner og oprensning af strande m.m. og helt ned til de små håndværksmestre med en enkelt svend.

Kunderne stiller krav

Det er et spændende sted at drive forretning. Kunderne stiller krav, men er også modtagelig for påvirkning i retning af at prøve nye ting. Susanne Andersen oplever, at der er sket et generationsskifte. De unge familier handler i lang højere grad lokalt end den ældre generation gør, og det er en positiv oplevelse.
– Det er jo lokalområdet der taber mest når butikkerne lukker, siger hun.