Historien om Beder Gjæstgiveri/Beder Kro 1884-1980, Beder Landevej 64-66

Fortalt af Beder -Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams

Indledning
I Fællesbladet nr. 4 fortalte jeg Malling Kro’s historie. Beder Gjæstgiveri har samme udgangspunkt nemlig åbningen af jernbanen fra Hou til Aarhus og dermed anlæggelse af en station i Beder. Det var en selvfølge, at der blev etableret bolig- og spisemuligheder for de rejsende tæt ved nye stationer, som der før var privilegeret kroer lang landevejene. Privilegerede kroer havde kongelig bevilling, det var her diligencen gjorde holdt, afleverede og modtog post og aviser, passagerer og heste fik hvil og mad. Det var indehaveren af den privilegerede kro på Beder Landevej nr. 97 Peder Sørensen, der af folketingsmand K.N.M. Christiansen fra Kristiansgård købte en parcel på hjørnet af Stationsvej og Beder landevej og lod en kro opføre 1884. Samme Peder Sørensen byggede også kroen i Malling.
P. Sørensen var heller ikke interesseret i at drive Beder kro, men solgte den til købmand Niels Olsen med samt bevillingen til Den gamle kro i 1885. Købmand Olsen havde grovvareforretning på Beder Landevej 85 og forpagtede kroen ud til forskellige indtil 1893, hvor Anders Peder Rasmussen købte den for kr. 3000.
1896 var den atter til salg, og Niels Peder Pedersen, der forpagtede kroen i Hou, købte den for kr. 19.000. Der fulgte dog til gengæld inventar og møblement, et beværtningstelt med tilbehør og gardinerne i beværtningslokalerne med. Til kroen hørte også en rejsestald ligesom i Malling.

 

Beder Kro ca 1940
Beder Kro ca. 1940

Niels Peder Pedersen (NPP) kromand 1896 til 1933.
NPP’s hustru var Bertholine, der var tre børn Karen, Anna og Ejnar. Ulykkeligvis døde Bertholine i 1898, og Ejnar i 1903, 10 år gammel. NPP giftede sig igen med Hansine og fik to børn, som navngives efter de afdøde – en datter Bertholine og en søn Ejnar.
Forretningsmæssigt prøvede han lidt af hvert: I 1901 fik han næringsbrev til et ølbryggeri, som i 1907 ombyttedes til købmandshandel. På det modsatte hjørne af Beder landevej lå også en anden købmandshandel nemlig Frans Jensens, som var opført samme år som kroen 1884 (nu Netto).
NPP fik imidlertid ikke næringsbrev til at sælge eller udskænke brændevin, det var åbenbart vigtigt, så anden gang lykkedes det, men ikke mindre end ¼ pot (0,24 l), og det måtte ikke indtages på stedet. Endelig i 1913 fik han bevilling til værtshushold, som betød, at der måtte udskænkes stærke drikke.
Allerede i 1906 købte NPP en ekstra parcel, hvor der bagved kroen blev indrettet en lysthave med stier, udendørs servering og et eksotisk indslag med omvandrende påfugle.
I 1920’erne købte NPP en Studebaker, en meget elegant bil. Bemærk på billedet, hvor familien er på tur, det amerikanske flag foran, kaleche, der kan slås op og så sidder rattet i højre side.

Studebaker 1920

Ejnar Pedersen kromand 1935 til 1937.
NPP dør i 1933, enken Hansine drev kroen til 1935, hvor det nygifte par sønnen Ejnar og hustruen Ellen Johanna f. Elmose overtog driften. Ejnar var udlært tjener og arbejdede på kroen før giftermålet. Ejnar dør kun 31 år gammel i 1937, Ellen Johanna drev forretningen videre til 1939 og solgte så til Kai og Jensine Berg.

Kai og Jensine Berg 1939- 1980
Det har nok ikke været så let at drive forretning under besættelsen og årene efter, der var konkurrence fra Forsamlingshuset længere nede af Beder Landevej, Tyrolerkroen endnu længere ude samt to hoteller i Malling. I 1970 ophører krodriften, værelserne lejes ud som kollegieværelser, salen anvendtes fortsat til møder fx vælgermøder, og der var danseskole om vinteren. Mange ældre bederborgere har trådt deres første dansesko her.
I slutningen af 1970’erne, da det kom frem, at bygningen skulle sælges, arbejdede en række borgere med arkitekt Niels Blicher i spidsen for, at bygningen skulle indrettes som et borger- og kulturhus. Der blev lagt rigtig meget arbejde i projektet og med finansiering af købet. Samme aften, som arbejdsgruppen havde indkaldt til offentligt møde, kom meddelelsen, at bygningen var solgt til Holmbo Huse, der ville indrette 9 lejligheder og bygge 13 rækkehuse i lysthaven. Folk var rasende, men sagen var jo også, at de ikke havde tilstrækkelige midler til at købe bygningen. Lejlighederne blev indrettet, men naboindsigelser mod bebyggelse i haven og hensynet til de gamle træer gjorde udslaget, at der ikke måtte bygges i haven. Aarhus Kommune købte grunden i 1986, og det blev en offentlig park, et af de skjulte steder i Beder. Prøv selv at gå ned ad Stationsvej og find den.