Kalender 2020 februar

Skrædder Nielsen Beder. Fra venstre nummer 1 Arne Poulsen, nummer 4 Frank Nielsen og nummer 5 S P S Nielsen.
Fotograf ukendt
Ca. 1925. Fra venstre nr. 2 Arne Poulsen, nr. 4 Frank Nielsen, nr. 5 Peder. S. Nielsen, nr. 6 Reimar Therkildsen. Desuden er Holger og Harry, der begge var fra Malling med på billedet som nr. 1 og nr. 3. Fotograf ukendt.
Beder Landevej 62 august 2019. Fotograf L Frandsen
Beder Landevej 62 august 2019. Fotograf L Frandsen

Skrædder Peder Svendsen Nielsen.

Beder Landevej 62, Beder.

Som det ses på facaden af huset, Beder Landevej 62, har der været forretning i huset.

Skrædder forretningen startede oppe på bakken, Beder Landevej 103. Skrædder Peder S. Nielsen købte huset af Skrædder P. Pedersen i 1899, han solgte det igen i 1904. I stedet købte han huset på Beder Landevej 62, senere lidt ekstra jord og i 1915 byggede han til.

På trods af Næringsfrihedsloven af 1858, havde købstæderne stadig visse privilegier, bla. retten til at forbyde handel i en radius af 1½ mil fra købstaden. I Beder gik grænsen lige nord for den gamle købmandsgård, Beder Landevej 85. Måske var det ophævelsen af dette handelsbælte i 1903, der gjorde at P. S. Nielsen flyttede ned i byen. Også købmandsgården flyttede ned ad bakken, hvor Netto nu er.

Skrædder Peder S. Nielsen indrettede manufakturforretning, med værksted i kælderen. Der var arbejde til ham selv, 2-3 svende og et par lærlinge. Kunderne kom helt fra Aarhus for at købe skræddersyede habitter og overtøj.

Skrædder Peder S. Nielsen døde i 1947. Sønnen Frank Nielsen havde overtaget forretningen i 1941. De sidste år gjorde Frank og skræddersvenden Arne Poulsen, hvad de kunne for at holde liv i forretningen. Da Arne gik på pension i 1977, efter 53 år på den samme arbejdsplads, lukkede Frank forretningen.

Frank Nielsen døde i 1979 og huset blev solgt. En kort overgang var der teorilokaler i forretningen. Siden 1982 har huset været privatbolig.

Klik her for at komme tilbage til oversigten