Kalender 2021 august Norsmindevej Ajstrup 1950. Fotograf ukendt.Kaj og Asger Pedersen voksede op på gården Norsmindevej 19 i Ajstrup. Da Kaj skulle ind som soldat, købte han en motorcykel, så det blev nemmere at komme hjem på orlov. Både Kaj og Asger der var dygtige til gymnastik, var på gymnastikhøjskole i Ollerup. De blev begge landmænd. Kaj havde en gård i Storring hvor han producerede svin. I fritiden vedblev han at dyrke gymnastik. Asger havde en mindre ejendom i Fillerup. Asger var en meget dygtig harmonikaspiller. Han spillede i Den lille Aftenskole i Hundslund, i Hundslund Mazurkaband og til folkedans i Hundslund og Gylling. Af og til optrådte han på Sondrup Marked. den 14.07.1927. Fotograf ukendt.De to motorcyklister, fotograferet på landevejen mellem Beder og Malling, er til venstre Henry Hermansen, 19 år og søn af cykelhandler H. C. Hermansen Malling. Til højre Chresten O. Christensen 23 år, fra Beder Nygård. Motorcyklerne er ikke helt nye. Man kan ikke se hvilket mærke cyklerne er af. Navnet er enten slidt af, eller de unge mennesker har bygget dem op af andre motorcykler. Ingen af cyklerne er født med lygter, det har de fået senere. Lygten på cyklen til højre er fra en helt tredje motorcykel. Motorcyklerne er med remtræk. Man gik fra remtræk i 1920’erne til fordel for kædetræk eller på enkelte kardantræk. Sjovt nok er man igen begyndt at bruge remtræk til nogle motorcykler, da det ikke kræver samme vedligeholdelse som kædetrækket. Tilbage til Billeder i egnskalender 2021