Beder set mod sydvest, fra Fuldenvej / Fløjstrup Mark over Stenrose- og Stokrosevej, hvor der blev bygget i første halvdel af 1970’erne. Skoleparken, midt i billedet, fik dette navn da Beder-Malling kommune i 1970 blev lagt sammen med Aarhus kommune. Før havde hver stikvej sit eget navn. Til venstre for Skoleparken ligger Beder Skole, hvor den første bygning blev taget i brug i 1968. Skolen er udvidet mange gange siden. Eleverne fra 7. til 10. årgang måtte i mange år gå i skole i Malling. Ikke før sidst i 1970’erne, var der plads på Beder Skole til alle eleverne fra Beder Skoledistrikt.