Kalender 2023 August

Ajstrup Strand 1960. Fotograf ukendt.
Ajstrup Strand 1968. Fotograf ukendt.

Strandliv

Ajstrup Strand

Før ferieloven af 1938 trådte i kraft, havde kun et fåtal af arbejderne ret til ferie. De højere embedsmænd havde siden 1910, haft ret til ferie i op til en måned. Loven gav nu alle ret til 14 dages ferie – med løn. Som følge af dette, blev der nu reklameret i aviser og blade for det danske sommerland, og mange fik lyst at tage til strandene, bade og nyde solen.

I begyndelsen af 1930’erne var de første sommerhuse ved Ajstrup blevet bygget. Fra 1940’erne og op i 50’erne tog byggeriet fart. Ikke alle havde penge til at bygge sommerhus, så mange fandt på at campere på stranden.

Det måtte man indtil 1965. Beder Malling kommune fik da, af Fredningsudvalget under Kulturministeriet, rådighed over et større areal ved stranden, og kunne der etablere en egentlig campingplads.

Man måtte stadig slå telt op på stranden, men ikke overnatte. Toiletforholdene var ikke de bedste, de bestod af spande der blev tømt manuelt. Der fandtes heller ikke rindende vand.

Fra omkring sidst i 1950’erne, var der om sommeren to iskiosker på Strandvejen, en ved Hyldevænget og en ved Havvænget. Sognerådet gav i 1969 et par entusiastiske damer fra Malling, lov til at placere en pølsevogn nede på selve stranden.

Året efter fik søgte og fik de to kiosker, på Ajstrup Strandvej, også tilladelse til at sælge pølser.

Tilbage til: Billeder i Egnskalender 2023