Kongemærke er en betegnelse, der bliver brugt om to typer mærker, der kom til verden i forbindelse med Christian 10.s 70 års fødselsdag 26. september 1940.
Konge-Emblemet – eller Kongemærket, som det oftest benævnes – blev i besættelsesårene 1940-45 nærmest hver-mands eje. Båret som knaphulspynt udtrykte det kongetroskab og fædrelandssind, og samtidig var det synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
I foråret 1939 blev der nedsat en komité, der skulle indsamle en folkegave til kongens runde fødselsdag. Gaven skulle gå til Kong Christian den Tiendes Fond til støtte for sygdomsbekæmpende og kulturelle formål.. En stor del af denne gave endte med at komme fra salget af en kongenål i gult metal (22×12 mm) med bogstaverne CX og datoen “26.9.1940” fremstillet efter en tegning af tegneren Poul Sæbye (1889-1965). Den blev solgt i perioden 15.-30. september 1940 for 25 øre og opnåede på den korte salgsperiode et salg på 1.510.023 eksemplarer. I Beder-Malling solgte skolebørnene 600 mærker på en dag.
Det andet mærke, der er kendt som et kongemærke, hedder rettelig Konge-Emblemet. Ideen til dette mærke opstod hos reklamekonsulent Carl Juul fra Berlingske Tidende. Han fremlagde sin idé for Christian Ditlev Reventlow, reklamechef hos Georg Jensen, kort før påske 1940. Efter en del skepsis hos Georg Jensen endte man med et forslag til udformningen lavet af Arno Malinowski (1899-1976). Med accept af fonden bag indsamlingen af folkegaven blev der 12. juli 1940 sendt et brev til Amalienborg, hvor man bad om kongens tilladelse til salget af mærket, hvor overskuddet skulle gå til Kong Christian den Tiendes Fond. Få dage senere blev der givet tilladelse til salget gennem landets guldsmedeforretninger, men kun for året 1940.
Konge-Emblemet er udformet i sterlingsølv og rød emalje. Selve mærket (24×14 mm) er firkantet med en krone på toppen og består af en kombination bogstaverne CX og Dannebrog samt årstallene 1870 (kongens fødselsår) og 1940. Der blev også fremstillet en luksusudgave i guld.
Hos Georg Jensen Sølvsmedje var man fuldstændig overvældet af efterspørgslen, som det fremgår af meddelelsen fra en avis.
Emblemet findes i tre udgaver med forskellig former for fæster: En med knap til placering i knaphul (herremodel), en med nål på bagsiden, og en monteret med to kæder til en bjælke med nål (damemodel). Salget af Konge-Emblemet begyndte 21. august 1940. I udgangspunktet var Konge-Emblemet blot tænkt som en manifestation i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag, hvorfor produktionen tænktes indstillet med udgangen af 1940. Men da emblemet viste sig at være en stor salgssucces, blev tilladelsen til fortsat produktion og salg fornyet år efter år, så længe Christian 10. levede.
Fra 1940 og frem til Kongens død i 1947 produceredes og solgtes der således ikke færre end 1,2 millioner eksemplarer, hvilket på det nærmeste svarede til et emblem pr. dansk husstand. Salget indbragte i samme periode et overskud på godt 1,5 millioner kr., som Georg Jensen Sølvsmedje løbende indbetalte til Kong Christian den Tiendes Fond, hvorfra der endnu i dag årligt doneres midler til sundhedsmæssige og kulturelle formål med 2/3 til medicinske formål og 1/3 til kulturelle formål.
Kilder Wikipedia og http://kongehuset.dk/nyheder/historien-bag-konge-emblemet
Sammensat af arkivleder Kirsten Williams 15.4.2020