Norsminde havn

I Norsminde har der været havn med fiskeri i flere hundrede år. Havnen var en betydningsfuld handelsplads på østkysten.
Norsminde Havn var en af de største på østkysten, den havde en dybde der gjorde at store skibe, der ikke kunne komme i havn i Aarhus, lagde til i Norsminde. Ikke nok med at den var dybere, den lå også mere i læ.
Det var ikke før end ca. 1814, at trafikken på Aarhus havn blev større.

—ooo—

Den 26. februar 1975 var der i avisen en artikel om Henning Andersen, der som 36-årig skiftede jobbet som lastvognschauffør ud med en tilværelse som kystfisker i Norsminde. Han havde købt egen båd og regnede med at kunne fange sild, ål, torsk, hornfisk og makrel.

—ooo—

Den 3. november 2010 havde Odder Avisen en artikel om fisker Keld Rasmussen, der var den sidste erhvervsfisker i Norsminde. Han var ikke alene den sidste erhvervsfisker i Norsminde men den sidste af sin slagt i hele Aarhus Bugt.

 

7 fiskere på havnen i Norsminde
Norsminde havn.
Fra venstre ?, Peter Larsen, Peter Vestergaard, Ole Therkildsen, Henning Mikkelsen, Michael Thomsen og Preben Jensen

Tilbage til: Kyststrækning fra Fløjstrup strand til Norsminde havn