Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold
—-0000—-
Amatørteaterforeningen Spiren har siden 1979 underholdt beboerne i lokalområdet Beder, Malling og Ajstrup, med to årlige forestillinger.
For øjeblikket arbejdes der med forestillingen Pygmalion, der bygger på musicalen My fair lady. Premieren afholdes onsdag d. 16. april i gymnastiksalen på Malling landbrugsskole, hvor foreningen holder til. Men sådan har det ikke altid været, fortæller Anni Sørensen. Der sammen med sin mand Hother, har arbejdet som instruktører i Spiren lige fra starten.
Tidligere øvede de i Beder kirkes konfirmationsstue og før igen i Ajstrup forsamlingshus.
Lokal hjælp
– Det er amatørteater på højt niveau. Mange har været med i en årrække, medlemmerne kommer fra hele området, og der er nogle fraflyttere der stadig hænger ved, siger Anni
Aldersgruppen spænder lige fra børn på Il år til ældre i 70. erne. Desuden kan der nævnes samarbejdspartnere, som en skoles dramahold og Jakob Haugaard.
Endnu en vigtig person er Beders sognepræst Knud Klausager Sørensen, der i 1996 skrev og instruerede egnsspillet kampen om Enggården.
– Alt bygger på frivillig arbejdskraft. Vi får ingen støtte ud over de tilskud der kommer fra egnsarkivet. Heldigvis er aktivisterne meget engagerede, ikke kun som skuespillere men også som kulissemalere, kostumedesignere og kaffebryggere. Desuden betaler alle medlemmer kontingent for at få det til at løbe rundt, betoner hun.
Amatørteateret har også en 15 år gammel tradition for at spille på Malling plejehjem, og pensionister får har gratis adgang til alle generalprøver.