Prolog

Mod den kuplede Himmel en Fontaine slaar op,
den sprøjter Perler fra Slanger af Staal,
mod fjerne ukendte Maal.
Men hvor gaar Du hen med din straalende Sang,
hvem har din Tone Dig givet,
træffer Du Sjæle, — der var engang,
der talte til Dig om Livet,
Du kommer tilbage,
Du svigter mig ej —
men sig mig en Gang, hvad Du saa paa din Vej —
Jeg ved Du traf Regnbuen
og — maaske har Du svalet en Svale,
og Du ender tilsidst paa Aborrens Ryg,
for kælent at kilde dens Hale.

Dit Virke skal være at forskønne vor By —
og glæde os alle fra Land og i By.
Og — Beder By,
gaar fremad paany —
»Vil dens Udvikling aldrig staa stille«?
Nej, Tiden vil ile paa hastige Fjed, —
Aldrig forgæves blev Kampene stridt,
for Loven er: »Evig forbedre«.

Men lov mig til Slut —
sluk ej vor Sol,
det er den, der gir Liv til Dig og til mig,
det er den, der bestemmer Din Bane.

Tag vel nu imod mig,
bestil mig til Fest,
vi standser Prologen, nu begynder vor Fest, 
vær hilset nu alle, som her er mødt til,
og paa Gensyn i kommende Dag^,

                                                        W.-J.

Tilbage til: Beder gadekær – bydam, branddam og springvand