I 1994 lukkede den 81-årige Peter Teglborg (1913-1999) sin skofabrik, der lå på hjørnet af Marstrandsgade/Bissensgade i Århus.
Privat boede han i en årrække i Beder.
Han havde i 1939 overtaget fabrikken fra sin far og arbejde i starten sammen med sin bror Eggen.
Til arkivet har han afleveret følgende beretning om brugen af fiskeskind i skoproduktionen:
I begyndelsen af krigen, hvor der var mangel på læder og skind, blev der indført rationering af råvarer til skofabrikkerne. Som supplement startede jeg en produktion af børnesko lavet af rødspætteskind, som blev garvet på et nyt garveri i Åbyhøj A/S VITUNA. VI lavede dem i mange farver. Til et par børnesko blev der brugt 6 skind, de blev underforet med spalt og det var solide og stærke sko. I krigsårene brugte jeg 100.000 rødspætteskind. Derudover lavede vi røde træsandaler af åleskind, som også blev brugt til snørebånd, som kunne holde et helt år.
I 1950’erne blev der importeret billige sko fra Sydeuropa til Danmark, og Peter Teglborg måtte afskedige en stor del af personalet. Han specialiserede sig i at lave bowlingsko, som efterhånden også fik konkurrence udefra, så i 1979 var Peter Teglborg ene mand tilbage på fabrikken.
—000—
Sammen med ovenstående beretning, afleverede Peter Teglborg nogle papirer med en reklame fra fabrikken Vituna i Åbyhøj om sko lavet af rødspætteskind. Dem har vi skrevet sammen til nedenstående beretning:
Fra havets dyb til pigens fod
Det lyder som et eventyr, —-og det er i virkeligheden også en ret eventyrlig beretning, der skal gives i ord og billeder.
Fiskeskindets historie.
Man fandt et nyt råmateriale med tusinder af anvendelsesmuligheder. Ikke et syntetisk stof, fremstillet af kul og kalk eller tilsvarende stoffer, men et materiale, der daglig fiskes op af havet i rige mængder, og som rigtigt behandlet giver store produktionsmuligheder både for det inden-og udenlandske marked.
Indtil for få år siden var fiskeskind et fuldstændig upåagtet materiale. Husmødrene måtte i mange tilfælde selv flå fisken. Og når fiskehandlerne gjorde arbejdet, smed de skindene i affaldskassen uden tanke for værdi og anvendelse.
I dag behøver en husmor ikke gøre sig gode venner med sin fiskehandler for at få ham til at fjerne skindet fra den fisk, hun køber til middagsmad. I hver eneste forretning over hele landet nedsaltes skindene i store tønder og kasser og sendes til garvning på fiskeskindfabrikken for derefter at finde anvendelse til skotøj, beklædning mmm. Det er i og for sig ikke nogen ny tanke, at fiskeskindene må kunne garves og anvendes i stedet for andre skindsorter. Ude i verden har man eksperimenteret med det siden 1. Verdenskrig. Siden kom der herhjemme gang i den rationelle udnyttelse, og herhjemme er kvaliteten høj, fordi fisken bringes levende i land og flås med det samme, hvilket har stor betydning for det færdige produkt.
Mange tekniske vanskeligheder måtte overvindes før skindene blev perfekte, men med intenst arbejde nåede man gode resultater, og Danmark blev dermed et pionerland inden for fiskeskindenes område.
I begyndelsen blev skindene modtaget med nogen mistillid. Men hurtigt lærte man at produktionen kunne dække den hjemlige skotøjsindustri på overlæder. De smukt farvede skind blev hurtigt moderne. Styrken var så god, at den kunne anvendes til pumps og andet elegant damefodtøj, men også til dagligdags fodtøj, træsko og børnesko, som udsættes for skånselsløs behandling.
Imidlertid er rødspætteskind ikke det eneste, man beskæftiger sig med på Vituna. Og skotøjsindustrien er ikke længere fabrikkens eneste aftager. Fabrikkens eget laboratorium er altid ude efter at finde nye indfarvnings -og garvemetoder og har stadig været i arbejde med forsøgsbehandlinger af nye skindsorter. Også torskeskind og de stærke åleskind fremstilles nu i store mængder og i alle skindbutikker kan man være sikker på at blive præsenteret for fiskeskindprodukter. Foruden til skotøj bruges fiskeskind til frakker, veste, tasker, bælter og kraver, snørebånd og møbelbetræk, etuier, punge og meget andet. På de følgende sider giver fotooptagelser et indblik i fabrikkernes arbejde fra det øjeblik de slimede skind modtages. Her vises de mange processer skindene må igennem, før de afsendes til de virksomheder, som forarbejder dem til færdige varer.
Krigens afspærringer og materialemangel gav anledning til nærmere at undersøge, hvad skindene duede til og resultatet var en fuldstændig anerkendelse. Her var en vare med store fremtidsperspektiver. NU blev emnet et nationaløkonomisk projekt. Opkøbet af spildproduktet øgede fiskehandlernes indtægt og arbejdet fik mange ledige i arbejde. Og de færdige skind gav arbejde til mange hænder og blev en betydelig exportvare. På fabrikken VITUNA i Åbyhøj ved Århus begyndte man arbejdet under beskedne forhold, men på mindre end et år voksede fabrikken til en af landets største i branchen. På alle betydende pladser er antaget folk, som støtter VITUNA og som indsamler og videresender skindene. Ved Gammel Strand i Kbh. er der også en indsamlingsstation.
BØRNESKO AF RØDSPÆTTESKIND
Den skepsis som mødte fortalerne for rødspætteskind er for længst forstummet til glæde for forbrugere og industri.
Skindene, som før var et restprodukt, vil finde anvendelsesmuligheder når tiderne bliver normale. Blandt andet til børnesko, som det er lykkedes at fremstille på solid vis. Børnesko af fiskeskind ” Weltshoe” svarer fuldt ud til de forventninger, vi havde. Skoene er produceret i stort tal til glæde for vore kunder. Vi er leveringsdygtige i sko med lædersål, hvid De er interesseret.
Billedtekst: Et par børnesko kostede 8 kroner at producere. (Til sammenligning fik en landbrugsmedhjælper 7-8 kr. i timen)
UDFØRELSE OG UDSTYR
Alle vore sko i rødspætteskind bliver forsynet med spaltfor både under forbladet og hælstykket. Skindet er meget stærkt nærmest at sammen ligne med Box Calf og alle er forsynet med bjørnelædersål. Skindene har vist sig at være værdige til karakteristikken: Et råprodukt, som er sideordnet med andre produkter, og som vil finde anvendelse når tiderne bliver normale.
Skindene lader sig indfarve i mange forskellige farver: Brun, sort, beige, rød, grøn, gul og blå. Såvel som snøresko og spændesko fra størrelse 21 – 36. Forbrugernes indstilling overfor det nye er ikke vanskelig at dreje i den rigtige retning. Overlæderet slides ikke før sålen, eller barnet vokser fra skoen og det er et salgsargument, som forældrene bøjer sig for.
