Kalender 2016 juli

Ajstrup Strand Camping

Beder-Malling Kommune fik i 1965 et areal ved Ajstrup af staten mod at etablere en campingplads. Tidligere kunne man campere frit på stranden, men det havde taget overhånd. 70 pladser til i alt 150 personer blev etableret på 10.000 m2. Bygningen ved indgangen rummede en kiosk, opholdsrum for campisterne og kontor for lejrchefen.
Forholdene var lidt primitive med tørklosetter og vaskekummer. Under et halvtag var der køkken og kogerum. Først i 1980 bliver pladsen moderniseret med bad og toiletter samt en udvidelse af pladserne. I 2006 er der 1400 pladser inkl. hytter.
Lejrchefen og hans kone var bestyrere først under Beder-Malling, siden Aarhus Kommune. I 2002 besluttede Byrådet at sælge pladsen, hvilket gav anledning til megen tumult. Endnu mere ballade gav det i lokalområdet, da de nye ejere ønskede at etablere et badeland. Planerne blev aldrig realiseret. I dag ejes pladsen af Dancamps Ajstrup.

Billede 1:
1968 Pinsedag. Et udsnit af pladsen set fra vejen til Mariendal.

Billede 2:
1974. Kiosken bugner med varer. Prisen på en brun Cornetto is er kr. 2,50.

Billede 3:
1974. Lejrchefen Bent Condrup viser den nye informationsfolder fra Aarhus kommune. Brochuren er trykt på hollandsk, tysk, engelsk og dansk.

Tilbage til oversigten