I april 1941 skænkede ugebladet Familie Journalen et dannebrogsflag til gårdejer Kristian N. Kristiansen, Veilgård. Det var det første flag ugebladet forærede til en gammel dansk slægtsgard. Begrundelsen for at Veilgard skulle være den forste var, at Veilgård var Danmarks ældste slægtsgård.
I 2009 døde ejeren, Stig Øvle Kristiansen, og familien besluttede at afhænde gården. Eller rettere det der var tilbage af den, for Mallings vækst havde været hård ved den gamle slægtsgårds tilliggender.
Arkivleder Kirsten Williams, Beder-Malling Egnsarkiv fortæller om:
Øvleslægten fra MaIling fejrede i 2013 sit 550 års jubilæum
Det er Danmarks ældste bondeslægt, der stammer fra Veilgaarden matr. nr. 14 i Malling. Det første sikre dokument om gården er fra 1463, hvor væbner Jes Persen på kirkegården i Malling får vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at gården er hans sande “Olde arv” dvs. den er hans med rette, hans arvegods fra hans fædre. Det tyder på, at slægten i gården går mindst 2-4 generationer længere tilbage, dvs. ca. 100 år længere tilbage.
Dokumentet, der er skrevet pa pergament med to vokssegl, befinder sig nu pa Rigsarkivet. Dokumentet viser tillige, at gårdens ager (marker) ligger skiftevis med de andre by mænds, som det var skik, mens der er et Enemærke, nemlig Østerskov, som kun ejeren bestemte over. Østerskov på Fløjstrupvej, som stadig er indhegnet af stendiger på nogle sider, må så mindst være omkring 600 år.
Mallinggaard matr. nr. 15, tvilling gård til Veilgaard
Eske Mickelsen Ouli (ejer 1567-1593) skøder i 1593 halvdelen af gården til sønnen Øffli Eskesen. Man må deraf slutte, at den tidligere er blevet delt i forbindelse med arveskifte. Det skal forstås sådan, at der er to huse på samme gårdsplads, en såkaldt tvillingegård eller halvgård med hvert sit matr. nr. 14 og 15. Mat. nr. 15 er Mallinggård, som i 1869 flyttes ud pa Fløjstrupvej. Den er nu nedrevet for at give plads til bofællesskabet Annelund.
Udgivelser om Øvle slægten
Vi har så mange oplysninger om slægten, fordi en landinspektør fra Odder, A. Eriksen, interesserer sig for slægtshistorie og i 1917 udgiver “Øvle Slægten og dens Hjem”. Senere er der dannet en Øvleforening, der har udgivet en årbog i 1964 og 1969, og som forsøger at holde styr på de utallige efterkommere. De fylder i øjeblikket 15 ringbind på Arkivet!
Selvejergård, rettighederne anfægtes.
Vi kender ikke ejerne fra 1470-1524. Gårdmand Mickel Øuli ejer Veilgaarden fra 1524-1567, og får på Viborg Landsting læst dokumentet fra 1463, formodentlig for at få tinglæst sin ret til gården. Mickel eller hans hustru Birgitte Ibsdatter må være barnebarn af Jes Persen. Gården er en selvejergård, som der kun er få af. Det almindelige er, at jordene og gårdene ejes af kongen, adelen og gejstligheden. Bønderne bor på gårdene som fæstebønder, der skal arbejde for ejeren. Selvejerrettighederne bliver anfægtet af baroniet Gyldenkrone pa Vilhelmsborg i 1770-erne og en senere ejer, Øvle Eskesen, må i 1847 betale 2000 Rigsdaler for “Herlighedsretten”, så der ikke længere skulle betales landgilde eller ydes hoveri. Hvordan det kunne gå til, når de gamle dokumenter fastlagde selvejerrettighederne vides ikke.
Slægtsnavnet Øvle
Navnet Øvle optræder første gang i en runeindskrift på et jernbeslag på den rigt beslåede dør til det gamle kapitelhus i Slesvig ca. 1150-1250 “Øfli me fecit” (Øvli gjorde mig). Næste gang navnet omtales, er den nævnte Mickel Øuli på Viborg Landsting. Navnet staves på flere forskellige måder: Øfli, Øuffle, Øvli, Øfflisen, Øvlisen m.fl.
Garden arves fra far til son 1524-1855
Fra Mickel Øvli 1524 er gården gået i arv fra far til søn indtil 1855, hvor Øvli Eskisen dør 35 år gammel uden at efterlade sig en arving. Hans enke Karen Rasmusdatter er imidlertid datter-datter-datter af Øvli Eskisen, der ejer gården 1765-1783 og hendes mor kusine til ægtemanden Øvli. Hun gifter sig med Christian Sørensen, der har gården 1856-1885. Dermed er Veilgaarden stadig i slægtens besiddelse gennem kvindelinien, indtil den sidste ejer Stig Øvle Kristiansen dør i 2009. Veilgaarden sælges og går ud af slægtens eje.
Branden pa Veilgaard 1908
Det gamle Veilgaard er brændt i 1700 tallet og igen i 1908. Den lå omtrent, hvor Ansgar Trævarefabrik i dag ligger pa Dampmøllevej.
Den nye Veilgaard opføres lige syd for Malling på Sofienlystvej, så den ligger mere bekvemt for markerne. I forbindelse med branden som begynder pludseligt, har der været rygter om, at den skulle være påsat, fordi mælkepengene manglede. Hvis der ikke er nogen hjemme, når kusken kommer fra mejeriet, bliver beløbet lagt i en kasse. Og pengene er væk. Branden er så voldsom, at man skønner det nødvendigt at sende bud efter slukningsmateriel fra Odder. Her beslutter man sig til at sende det med HHJ Jernbanen, da det tager for lang tid at køre. Inden det bliver organiseret, er branden nærmest overstået, hvorfor det ikke kommer i brug. Gaarden brænder ned til grunden. Beder-Malling Kommune kommer alligevel til at betale for transporten med toget.
Ingen mennesker kommer til skade, og alle ejendommes papirer er uskadte, da de ligger i et brandsikret rum hos naboen – Dampmøllen. Nevøen Kristen Kristensen får et guldur af Brandforsikringen for sin indsats.
