Elvin Boye ejede gården Bregenballe i Ajstrup fra 1937 til 1957. På adressen Drosselvænget 15, Ajstrup Strand havde han et anneks med sommerpension med plads til 20 personer i Villa MARIE.
I 1960 købte Evnesvages Vel Villa Marie, som feriekoloni, for at kunne yde ferie- og aflastnings ophold til udviklingshæmmede.
Det blev indviet 27/5 1961. Senere blev der om- og tilbygget flere gange og feriekolonien kom til at hedde Ajstruplund. I december 2008 blev stedet købt af Skanderborg Kommune og det blev så Sølund, som administrerer lejren.

Anneks til „Bregenballe‟
Her kan i pejsestuen og paa terrassen faas:
Kaffe, the og chokolade med hjemmebagt lagkage, kringle, franske vafler,
kommenskringler og varme „sneboller‟ med syltetøj
Tilbage til: Kyststrækning fra Fløjstrup strand til Norsminde havn