Det var en romansk granitkvaderstenskirke bestående af kor og skib. Tårnet og våbenhuset er først kommet til senere, nærmere bestemt i slutningen af 1300-tallet, hvor kirken blev forandret til gotisk stil. Koret blev forsynet med et og skibet med fire krydshvælv. Samtidig blev skibet forlænget mod vest og forsynet med et tårn. Våbenhuset blev bygget mod syd og sakristi ved koret mod nord. Tårnet er stærkt ombygget, senest i 1787.
Malling kirkegård er historisk interessant, da den som en af de ganske få kendte her i landet har været en befæstet kirkegård. Ved kirkegårdens sydlige indgang ses de restaurerede rester af befæstningen med tårn og opholdsrum. Store dele af den sydlige og vestlige kirkemur er oprindelige dele af befæstningsmuren.
Byens mangfoldighed
Ved kirken begynder byen, som man også kan se det på luftfotoet her på siden. Hvad vor det så for et gadebillede, der sås i 60’erne? Det var en aktiv by. En by der kunne opfyldt. indbyggernes daglige behov for fornødenheder på rigtig mange fronter. Man havde eget “bystyre” i form af sognerådet, der virkede i 4 år ad gangen. Rådet bestod af 10 folkevalgte medlemmer, som varetog byens interesser – svarende til kommunalbestyrelsernes arbejde i dag. Malling indgik i et kommune-fællesskab med nabobyen Beder 2 km derfra. De to byer havde hver sin skole, hver sin kirke – dog med kun én præst som betjente begge kirker og havde sin bopæl i præstegården, der lå i Beder. Ud over disse rent praktiske foranstaltninger delte Beder og Malling ikke dagligliv.
I 1959 indviedes en ny tosporet skole. Her kunne man gå i skole til og med 3. real, hvilke svarer til 10. klassetrin i dag.