Wixor A/S engrosbageri 1955 – 1989

Ejere:
1955 – 1975 Eigil Wilhelmsen
1975 – 1984 Dan Cake Give
1984 – 1989 engelsk firma, hvor produktionen flyttes til Give

Eigil Wilhelmsen startede med en kaffebar i Odder, derefter et konditori i Skive og endeligt et bageri i Aarhus. Bageriet i Aarhus arbejdede i døgndrift, hvilket fik naboerne til at klage, hvorfor Eigil Wilhelmsen ledte efter et nyt sted.
Han købte i 1955 den nedlagte brødfabrik, der havde tilhørt “De østjyske bagermestre”.

I begyndelsen var der udover E. Wilhelmsen, kun 1 svend og et par damer. Der blev produceret blandt andet tvebakker, krydderboller og honningkager. Ret hurtigt bliver produktionen ændret til “Luxuskager”, skærekager som sandkager, marmorkager, mazarinkager, flerfarvede sandkager osv.

Allerede 3 år efter i 1958 var omsætningen steget til 3.000.000 og der var omkring 50 ansatte. Hvad fabrikken ikke sælger til Aarhus og det øvrige Østjylland, bliver solgt til et grossistfirma i København.

Eigil Wilhelmsen byggede om og udvidede også i 1958 fabrikken med 250 m2, der skulle indeholde en ny pakkehal. Der blev udvidet igen i 1959 hvor det samlede produktionsareal kommer op på 1500m2.

1964 bagtes der konservesdåsekager, der eksporteredes til Amerika, holdbarheden var 1 år.

I Ekstrabladet den 22. juni 1964 omtaltes kager med sprut. Der var 3 typer: Romkage, Cherry kage og Hawaii kage. Stort set det hele eksporteres til USA. Til kagerne brugtes der 50.000 æg i gennemsnit pr. dag = 22.000 kager. De blev bagt i en 24 meter lang rotationsovn – formene ind i den ene ende og ud fra den anden ende kommer de færdige kager

Der blev bagt 17 forskellige kager, – alle formkager på Wixor i 1968. Der eksporteredes for 4,5 millioner til Tyskland hvert år. Der var nu 60-70 ansatte og der arbejdedes i 2 holds skift fra kl. 4 morgen til kl. 18 om aftenen. Der blev daglig brugt 40.000 — 50.000 stk. æg, 5 tons sukker, 2 tons margarine og 3 tons mel.

I 1971 deltog Eigil Wilhelmsen deltog Eigil Wilhelmsen på Grüne Woche i Berlin. Her solgte han 27.000 sandkager, hvortil der var brugt 45.000 æg.

I 1975 gik Wixor A/S i betalingsstandsning og endte med at blive fusioneret med Dan-Cake i Give. Dette fik ingen betydning for de ansatte. Alle beholdt deres arbejde, de første år derefter. (Eigil Wilhelmsen forpagtede Fiskehuset Norsminde, hvor han var indtil slutningen af 1979)

I 1980’erne blev det forhenværende Wixor A/S nu Dan-Cake, langsomt lukket ned. Produktionen bestod i 1989 i at der pakkes pita brød, og lignende i Malling. Der var kun 6 ansatte tilbage. Kort tid efter lukkedes hele fabrikken.

Torsdag den 25. juli 1996 kunne man i Stiftstidende læse, at entreprenørmaskiner gennem et par uger havde været i gang med stykke for stykke at fjerne bygningerne, som Dampmøllen, brødfabrikken og Wixor havde arbejdet i.

Se mere her:

I vores kalender for 2016 var der i november noget om Wixor – Klik her for at se det